Kok


Om jobbet
Drømmer du om et liv til søs? Er du passioneret omkring madlavning og klar til at udfordre dig selv som kok på et flydende hotel? Så har Fjord Line spændende muligheder for dig som Season- eller Flexkok.
Ombord på vores skibe arbejder du i en alsidig kabys/køkken, hvor tempoet er højt, samarbejdet stærkt og kvaliteten i fokus. Vi driver flere forskellige spisesteder, herunder cafeteria, sportsbar, udendørs grill, buffet- og á la carte-restaurant.
Dine arbejdsopgaver:
Som kok i Fjord Line vil dine primære opgaver være:
Forberedelse og tilberedning af mad til skibets spisesteder – med fokus på kvalitet og minimering af madspild
Deltagelse i varebestilling, lagerstyring, status og vareoptælling
Egenkontrol i henhold til gældende lovgivning
Proviantering
Overholdelse af standarder, procedurer og retningslinjer
Rengøring og orden i egen afdeling
Din faglige profil:
Du har gastronomisk fagbrev som kok, bager, slagter eller lignende
Du taler et af de skandinaviske sprog
Du kan læse og forstå sikkerhedsprocedurer på engelsk
Du er indstillet på et fysisk krævende job med tunge løft og vagter på gennemsnitligt ca. 10 timer
Erfaring fra arbejde til søs, gyldigt sundhedsbevis og/eller sikkerhedskursus er en fordel, men ikke et krav
I Fjord Line arbejder vi med fire personlige kompetencer, når vi ansætter nye medarbejdere:
Faglighed: Du skal selvfølgelig kunne dine ting, men du skal også være nysgerrig på at lære mere og ikke være bange for at springe ud i nye opgaver.
Service: Du er Fjord Lines ansigt udadtil, når du bevæger dig rundt mellem gæsterne, og derfor skal du selvfølgelig kunne give gæsterne service i topklasse.
Samarbejde: Skibet er en stor arbejdsplads med mange forskellige afdelinger og ansatte. For at Fjord Line bliver en succes, må du kunne samarbejde både med dine nærmeste kollegaer, men også på tværs af skibene og kontorerne i land.
Stabilitet: Du er en del af teamet, og derfor forventes det, at man altid kan stole på din indsats samt at du møder til tiden. Din leder og dine kollegaer skal kunne regne med dig - derved kan du forvente det samme fra dem.
Ansættelsesformer
Seasonkok: Fast tørn med 14 dage ombord og 14 dage hjemme i sæsonen. Perioden vil være ca. medio marts-september. Nogle af kortere varighed.
Flexkok: Du bliver tilknyttet vores flexcrew pulje hele året, hvor du er ansat, når du er ombord på skibet. Vi slår vagter op efter behov. Det kan være ved travlhed eller sygdom.
Vi tilbyder
Gode kollegaer og et stærkt fællesskab
En ny familie til søs
360-graders havudsigt
Overenskomstbetinget nettolønsordning (DIS)
Skal du også med på holdet, så vent ikke med at søge via apply now...
Vi vil løbende kalde til samtale og forbeholder os ret til at ansætte inden fristens udløb.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR på HR@fjordline.com
Om Fjord Line
Fjord Line blev grundlagt i 1993 og er i dag et af Norges største færgerederier i international passager- og godstrafik.
Vi er et ungt rederi, som er vokset meget de sidste år ved at introducere nye, moderne skibe til vores flåde. Selskabet beskæftiger cirka 800 medarbejdere og transporterer årligt over 1,4 millioner passagerer.
Fjord Line er bygget på sunde værdier. Alt, hvad vi gør, er præget af handlekraft, ansvar, respekt og engagement. Vi leverer exceptionel service og værdi for pengene til vores gæster og fragtkunder.

